Onsdag den 10. august, blev 5. afdeling af Jernbane Cuppen afviklet, i nærmest efterårs-agtig regn og blæst, hos Roskilde Racing Center.
16 medlemmer fra DSB Racing Team deltog, dette inklusiv holdets nye medlem, Lars Bach Hansen. DSB Racing Team byder Lars et varmt velkommen!
I 0-85 kg klassen, gav både Casper Nyholm Larsen og Thomas Gammelby en glimrende regnvejrs opvisning, og efter tæt kamp i hele 1. heat, måtte Thomas se sig overhalet på sidste omgang af Casper, som dermed snuppede 1. pladsen. Lasse Bruun-Hansen indtog 3. pladsen nogle sekunder efter.
I 2. heat (med omvendt start rækkefølge) snoede Thomas Gammelby sig hurtigst op gennem feltet, og så sig ikke tilbage. Thomas tog 1. pladsen med et sundt forspring ned til Casper Nyholm Larsen på 2. pladsen, og Lasse Bruun-Hansen på 3. pladsen.
I 85+ kg klassen, viste Kim Munk super form på den våde bane og sluttede på 1. pladsen, efterfulgt af Kenneth Schubert på 2. og Hans-Morten Andersen på 3. pladsen. “Klassens nye dreng”, Lars Bach Hansen, var yderst tæt på at snuppe 2 bonuspoint for hurtigste omgangstid – blot 0.047 sekund fra Kim Munks 1:25.910 tid. Lars tog dog revanche i 2. heat, som han vandt i flot stil, med god margin til Kenneth Schubert på 2. pladsen, og Kim Munk på 3. skammel.
Der er lagt op til en yderst spændende finale onsdag den 21. september, hvor adskillige pladser er på spil i begge årets mesterskaber! (4 heat á 15 minutter – Mødetid 15.30 !) Her vil efterfølgende være præmie-overrækkelse, lodtrækning og hyggelig afslutning på sæsonen!
Den aktuelle stilling for Jernbane Cuppen.
Skulle “udefrakommende” læse med, og være interesseret i at deltage, så læs mere her på vores hjemmeside og kontakt os på dsbracingteam@gmail.com

