Onsdag den 21. september, blev Jernbane Cuppens finale afviklet hos Roskilde Racing Center.
17 ud af DSB Racing Teams 20 aktive medlemmer var mødt op til dette endelige slag. Flere pladser i turneringen var ikke afgjort, så mange var motiveret for at give den ekstra gas denne dag, som iøvrigt bød på 4 heat áf 15 min. Flot sensommervejr med solskin og ~20 grader gav optimale forhold for fart over feltet…
I 0-85 kg klassen, ryddede Lasse Bruun-Hansen bordet og tog samtlige fire 1. pladser. Thomas Gammelby fulgte trop og snuppede alle fire 2. pladser, mens Palle Jørgensen tog 3. pladsen i 1. heat, afløst af Casper Nyholm Larsen i de resterende tre heat.
I 85+ kg klassen, var der mere uenighed om hvem der skulle tage 1. pladserne. De blev fordelt mellem Kim Munk, Jan Neve og Lars Bach Hansen. Jan Neve var dog mest grådig og tog øverste skammel to gange – i 2. og 4. heat… Kim Munk tog dog bonuspoint for hurtigste omgang i både 3. og 4. heat (som kun tildeles hvis man ej vinder heatet). Ingen tvivl om at vi får en spændende kamp i denne klasse næste sæson!
Tider fra 1. heat – Tider fra 2. heat – Tider fra 3. heat – Tider fra 4. heat
Efter støvet havde lagt sig, skulle kuglerammen findes frem og den endelige stilling færdiggøres.
Endeligt resultat for Jernbane Cuppen – 2016

Podiet for 0-85 kg klassen: 2) Casper Nyholm Larsen 1) Lasse Bruun-Hansen 3) Thomas Gammelby

Podiet for 85+ kg klassen: 2) Kim Munk 1) Jan Neve 3) Kenneth Schubert
De 3 heldige vindere af hver 30 min. træningkørsel, sponsoreret af Roskilde Racing Center. Benjamin Bejning Andersen, Hans-Jørgen Hansen og Lars Rasmussen.
Tilbage er der kun at sige et stort tak for i år, og på gensyn i 2017 ! Mere info kommer snarest, med løbsdatoer osv. – Stay tuned !


